Om bowling optimisterne​


KLUBBEN havde stiftende generalforsamling 8. december 1994 i Big Bowl, i Taastrup, hvor vi også bowlede indtil 01-12-1995; på denne dato flyttede klubben til World Cup Hallen i Rødovre Centeret, hvor vi stadig bowler.

Vi er en klub for seniorer, hvilket vil sige, at man skal være fyldt 60 år for at blive medlem og klubben har plads til maximalt 40 medlemmer.

Den årlige generalforsamling er i vedtægterne fastsat til den første mandag i marts måned.

Alle spiller sammen som de bedst kan finde ud af; men en gang om måneden trækker vi et banenummer der angiver hvilken bane vi skal spille på den pågældende mandag. Første mandag i hver måned efter spilletid har vi medlemsmøde. Hvor vi taler sammen om diverse sager der har fælles interesse. I løbet af sæsonen vil der blive afholdt såvel interne som eksterne turneringer for de medlemmer der er interesseret.

 

SPILLESÆSON, DAG OG TID.

Sæsonen er fra august til maj. Spilledag er hver mandag fra kl. 1100 – 1300. Der spilles i World Cup Hallen. På det antal baner vi har kontrakt på.

 

Er man forhindret i at spille 1 eller flere mandage, ringes besked til Svend Nielsen senest 2 timer før spilletidspunkt og baneplanen indrettes efter antal spillere.

Hvorfor hos bowling optimisterne?

Bowling er en god form for motion, og vi skal ikke være verdensmestre, men spiller ”efter bedste evne” og for at have det sjovt, men har du lyst, er der også mulighed for at deltage i holdturneringer.